Kirkens historie

 

Den ældste del af kirken er fra slutningen af 1100-tallet - det er det nuværende kor og ca. 2/3 af skibets længde. Man kan, i henholdsvis skibets nord- og sydvæg, se den tilmurede kvinde- og mandsdør, hertil gik den oprindelige kirke. Endvidere ses en fremspringende sokkelkant på den ældste del af kirken.

 

Det nøjagtige årstal for forlængelsen af skibet kendes ikke, men det er formodentligt sket i begyndelsen af 1600-tallet. Det er i hvert fald før 1622, da der i vestgavlen ved siden af det smalle tårn, findes en inskription indhugget i en af de store kvadersten med følgende indhold: LODFAG/BDTS/1622. Den sikkert rigtige betydning af denne inskription er: "LOD Fru Anne Grubbe/Bygge Dette Tårn Sønderomme/1622".

 

Omtalte Anne Grubbe var frue på sognets eneste herregård "Juelingsholm". Det var også hende, der lod et våbenhus bygge til kirken, men det er blevet ombygget et par gange siden. Inde i våbenhuset hænger i dag et billede af Anne Grubbe og hendes familie. Det er en tegning af et epitafium, som tidligere har hængt i kirken. Her ses også Anne Grubbes mand, herremanden Jens Juel, som har skænket prædikestolen der bærer inskriptionen: "Anno 1596 lod Jens Juel gøre denne stol til Guds ære", et smukt træskærerarbejde i højrenæssance stil.

 

Det er kirkens gamle klokke, der hænger i tårnindgangen.

 

I folkemunde kaldes kirken for "Lange Maren".

 

Nationalmuseet har udgivet en længere beskrivelse af Sdr. Omme Kirke, se nedenfor.

Historien om Lange Maren

Kirkeskoven

Se kort over kirkeskoven her.

Kirken er åben!

Kirken er åben hver dag fra 8:00 - 17:00.