Sønder Omme Kirke

Henvendelse ved begravelser og lignende sker til:

 

Kirkegårdskontoret 

Kirke Alle 2

7260 Sønder Omme

Tlf. 23343380

E-mail: sdrommekirkegaard@live.dk

 

 

 

Benyttelse af kapellet - regler herfor

Midt på Sønder Omme kirkegård ligger vores kapel. Det må i perioden ca. 1. oktober til 1. april meget gerne benyttes til jeres afdøde pårørende fra dødsdagen til bisættelses-/begravelsesdagen.

Hvis I som pårørende ønsker at være med ved hensættelsen i kapellet, vil en fra kirkegårdens personale så vidt muligt være til stede. Kirkens klokke ringer, når rustvognen kører ind på kirkegården og indtil kisten sættes på katafalken i kapellet.

Herefter vil det være muligt at få en snak med personalet på kirkegården om gravsted og forløbet omkring bisættelsen/begravelsen.

Katafalken, som kisten sættes på i kapellet, er udstyret med hæve/sænke funktion, så håndtering af kisten gøres så skånsomt som muligt.

Personalet på kirkegården kan, hvis pårørende ønsker det, flytte kisten ind i kirken på selve begravelsesdagen. Det betyder, at den bliver stående på katafalken under handlingen i kirken. Det er en pæn og fin løsning.

Pårørende er velkomne til selv nogle timer før den kirkelige handling at flytte kisten fra kapel til kirke. Da vil kisten i kirken stå på 2 hvide bukke.

Når kisten under den kirkelige handling står på de 2 hvide bukke, vil det være muligt at anvende katafalken udenfor, på vej mod graven. 6 pårørende går ved siden af kisten med samme greb, som hvis man bærer kisten, men nu med hjælp af hjulene under katafalken. Det kan være en rigtig god løsning, hvis vejen til graven er lang, eller hvis bærerne ikke har de fornødne kræfter.

Personalet på kirkegården må ikke løfte på kisten ifølge gældende arbejdsmiljøregler. Derfor vil det ikke være muligt at anvende katafalken ude i de tilfælde, hvor personalet har kørt kisten fra kapellet og ind i kirken, på grund af blomsterne i midtergangen.

 

 

cookie information